Fællesfaciliteter

Herunder følger en oversigt over fællesfaciliteter på Lyngholm og disses forbrugerretningslinjer. 

Affald

Benyt venligst de på øen opstillede molokker til affaldssortering. Storskrald afleveres på en af kommunens genbrugsstation på Bådehavnsgade 50, 2450 København SV. Det er ikke tillad at efterlade affald på området eller i ejendommen.

Cykelparkering

Der er cykelstativer på gadeplan og i cykelkælderen, hvor du har mulighed for at parkere din cykel. Der er også afmærkede båse til ladcykler. Cykler må kun parkeres i disse markerede områder og det er ikke tilladt at parkere opad husmuren, i bede eller op ad træer.

Elevator

I forbindelse med indflytning kan der opstå driftsstop af elevatoren. Oftest skyldes dette, at der under indflytning sættes flyttekasser eller lignende i klemme i elevatordøren. Dette vil sætte elevatoren ud af drift og i værste fald resultere i en defekt elevator. Af denne årsag opfordres der derfor til, at der ikke stilles flyttekasser eller lignende i elevatordøren for at tvinge døren åben. Arranger i stedet flyttelæsset, så det står ved døren og bæres ind i elevatoren ad én omgang. Ved driftsproblemer med elevator, se fanen Ejendomsservice: Kontaktinformationer

Genbrugsstation

Nærmeste genbrugsstation er Sydhavns Genbrugscenter på adressen Bådehavnsgade 50, 2450 København SV

Internet & TV / YouSee

Der er forberedt til YouSee i lejligheden. Hvis man ønsker at bestille bredbånd og tv, skal man kontakte YouSee’s nybyg afdeling på telefon 70 70 46 47.

Navn på postkasse og dørtelefon

Såfremt der er behov for ændring eller tilføjelse af et navn ved dørtelefonen, skal dette meddeles Ejendomsadministratoren: Se fanen Ejendomsservice på siden Kontaktinformationer.
Ved henvendelse oplyses adresse og lejlighedsnummer, samt præcis beskrivelse af hvad der ønskes.

Ny adgangsbrik

Er din adgangsbrik bortkommet, eller skal du bruge en ekstra, kontakt da Ejendomsservice: Se fanen Ejendomsservice på siden Kontaktinformationer.